Solstrålen

Regnen står ind af døren, det blæser godt. Mor beder ham lukke døren, men han sidder bare og stirre. Han tænker på om han skal prøve at springe ud, men er bange. Han kigger en enkelt gang over på Mor og beslutter sig for at springe. Han mærker den hårde og våde asfalt ramme ham. Han føler en enorm smerte i hele kroppen. Han trille rundt ude på vejen og kan høre taxaen bremse hårdt op. Han rejser sig og begynder at løbe tilbage mod Pelikanen. Han vil bare hen til Far og fortælle at han elsker ham. Han glemmer helt smerte imens han løber. Han er fast besluttet. Han vil og må hen til Far.

Han kan høre taxaen vende bagved, efter et øjeblik er den på hans venstre side, mor ruller vinduet ned og siger han skal holde op og sætte sig ind i bilen. Han bløder fra baghovedet og det begynder at blive sløret, men han er ligeglad.

Han forsætter med at løbe et par hundrede meter mere inden han falder om. Han mærker igen den hårde og våde asfalt imod kroppen. Han er bange.

Han ser Mor stige ud af taxaen og rende imod ham. Mor sætter sig på knæ ved siden af ham. Mor tager ham i sine arme og siger det hele nok skal gå. Han græder og kalder på Far. Han ville så inderligt ønske at Far var ved ham nu.

Han besvimer og vågner ved en masse lyde og lys der kommer nærmere. Han fryser og ryster. Mor sidder stadig med ham i sine arme. Han kan se hun er bange.

Ambulancen køre op ved siden af ham og Mor. Han forstår ikke hvad der sker, men ligger bare og tænker på Far. Han kan høre at der er nogen der snakker med Mor og hvad der er sket. Han besvimer igen.